Nyheder

Efter erstatningsansvarslovens § 26 skal den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person betale den forurettede godtgørelse for tort.

Tort er en krænkelse af selv- og æresfølelsen – det vil sige en persons opfattelse af eget værd og omdømme.

Efter erstatningsansvarslovens § 26, skal krænkelsen blot være retsstridig, medens krænkelsen ikke behøver at være strafbar.

Ved en dom, afsagt af Sø- og Handelsretten i december 2007 – F-60-06 – har Sø- og Handelsretten taget stilling til, om videoovervågning af ansatte kan anses som en sådan retsstridig krænkelse af disse, at tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 kan komme på tale.

Sø- og Handelsretten tilkendte den ansatte tortgodtgørelse.

Sagens faktiske omstændigheder var følgende:

En forhandler af sundheds- og skønhedsprodukter havde, personalet bekendt, opsat en række overvågningskameraer i sin detailforretning af tyveripræventionsmæssige årsager.

Optagelserne kunne ses dels i et baglokale til forretningen, dels på forretningsindehaverens private bopæl.

De ansatte var bekendt med tv-overvågningen og med, at optagelserne kunne ses, såvel i forretningen som hos indehaveren privat.

En arbejdsdag blev en ansat kontaktet af arbejdsgiveren, der fra sin bopæl, som nævnt, hvad direkte adgang til optagelserne fra tv-overvågningen i butikslokalet, og som meddelte hende, at han igennem længere tid havde iagttaget hende og herefter påtalte, at hun sminkede sig i butikslokalet.

Arbejdsgiveren havde på daværende tidspunkt overvåget den ansatte i ca. ½ time.

Etableringen af tv-overvågningen var lovlig efter lov om tv-overvågning, lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007, der primært vedrører overvågning af områder, der benyttes til almindelig færdsel, men som også dækker tv-overvågning af arbejdspladser og i den forbindelse foreskriver, at der ved skiltning eller på anden tydelig måde skal gives oplysning herom, hvilket arbejdsgiveren havde givet, idet det var oplyst at butikslokalet var tv-overvåget af kriminalpræventive årsager.

Lov om tv-overvågning tager imidlertid ikke stilling til, om iværksættelse af tv-overvågning af arbejdspladser er berettiget efter andre regler, derunder f.eks straffelovens regler, herunder navnlig straffelovens § 264 a, der angiver, at den som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder, hvilken bestemmelse bl.a. indebærer, at det vil være ulovligt at overvåge baderum, toiletter og lign.

Udover pligten til at orientere medarbejderne om overvågningen i henhold til lov om tv-overvågning, pligten til at overholde straffelovens bestemmelser, skal også reglerne om behandling af personoplysninger – persondataloven – lov nr. 429 af 31. maj 2000 overholdes.

Ifølge persondatalovens § 5, stk. 1 og 2, skal personlige oplysninger behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik og indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål.

Optagne tv-overvågningsbånd, omfattende personer eller af personer, omfattes af personoplysninger i persondatalovens forstand.

Billeder af ansatte er således at opfatte som personoplysninger. Dette indebærer, at indsamling af oplysninger via tv-overvågning kun må ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål.

Dette tilsluttede Sø- og Handelsretten sig.

Sø- og Handelsretten udtrykker, at overvågningen ikke var arbejdsmæssigt- eller sikkerhedsmæssigt begrundet.

Det vil sige, at overvågningen blev brugt til andet end det udtrykkeligt angivne og saglige formål, at hindre tyveri og røveri.

Dette var i strid med persondatalovens § 5, stk. 1 og stk. 2 om god databehandlingsskik og om indsamling af oplysninger, som skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål.

På dette grundlag fandtes der at foreligge en retsstridig handling, der udløste krav om betaling af tortgodtgørelse i henhold til erstatningsansvarslovens § 26 og tortgodtgørelsen fastsattes i den konkrete sag til kr. 25.000,00.

Med denne nye afgørelse fra Sø- og Handelsretten er den hidtil eneste afgørelse på området, offentliggjort i UfR.2005.1131 Ø tilsidesat. I denne sag antoges overvågning af en medarbejders kassefunktion lovlig, uagtet medarbejderne ikke konkret var orienteret om medarbejdervideoovervågning, men kun via skiltning i butikken og oplysning i personalehåndbog om almindelig videoovervågning af forretningen. 

Inger Loft