Nyheder

I forhold til ejer

Behold kundens maskine – indtil reparationen er betalt.

Problemet med indkrævning af reparationsregninger har en relativ simpel løsningsmulighed. Det er ikke alle, der kender løsningen, men den kommer her.

Hvis landmand Jensen har fået repareret sin mejetærsker, og reparatøren får på fornemmelsen, at det ikke bliver nemt at få Jensen til at betale regningen, så skal reparatøren ikke udlevere mejetærskeren og sende den sædvanlige faktura med en længere kreditperiode. Selv om reparatøren normalt følger denne fremgangsmåde, og også har fulgt den overfor Jensen tidligere (dog uden at have forpligtet sig til det).

Efter dansk ret er der i den beskrevne situation adgang til, at reparatøren nægter at udlevere mejetærskeren, før Jensen har betalt regningen for den udførte reparation.

Denne tilbageholdelsesret er ofte ganske effektiv og får typisk landmanden til at betale for at få sin dyre maskine tilbage.

Der er ikke nogen nedre grænse for, hvornår man kan tilbageholde maskinen, da retten udspringer af, at reparatøren har udført sin del af aftalen, og nu skal have sit tilgodehavende.

Hvis Jensen herefter betaler, skal mejetærskeren udleveres, dvs. at reparatøren meddeler Jensen, at betalingen nu er modtaget, og at maskinen kan afhentes.

Hvis Jensen ikke betaler i nogen tid, er reparatøren forpligtet til at tage sig forsvarligt af mejetærskeren i denne periode. Det indebærer bl.a. at maskinen skal være aflåst og evt. stå i en aflåst hal, beskyttet for vejr og vind, på samme vis som reparatørens øvrige maskiner af samme slags.

Tilbageholdsretten er umiddelbart kun en ret til at nægte udlevering. Hvis reparatøren aktivt vil inddrive tilgodehavendet, skal man igennem den sædvanlige proces med inkasso og evt. sagsanlæg.

Hvis Jensen fortsat ikke betaler, og mejetærskerens værdi efter et længere tidsrum ikke længere overstiger reparatørens tilgodehavende, er reparatøren ikke længere forpligtet til at opbevare mejetærskeren. Det samme gælder, hvis opbevaringsomkostningerne overstiger maskinens værdi. Når det tidligste af de to tidspunkter er nået, har reparatøren ret til at sælge maskinen for at få dækket sit krav eller sine opbevaringsomkostninger. Det vil inden et salg være klogt at kontakte landmanden skriftligt en sidste gang og oplyse, at maskinen vil blive solgt, hvis han ikke betaler. Det vil formentlig ikke komme til et salg ved tilbageholdelse af en mejetærsker, men det kunne være tilfældet for mindre værdifulde maskiner.

Reparatøren kan ikke tilbageholde maskinen, hvis Jensen har betalt for den foretagne reparation, men derudover skylder reparatøren penge for tidligere reparationer eller i andre forbindelser. Tilbageholdelsesretten knytter sig kun til den reparation, der var årsag til, at reparatøren kom i besiddelse af maskinen – men her er den også ganske effektiv.

I forhold til andre rettighedshavere

Tilbageholdsretten for reparatører har rødder langt tilbage. Det er ikke en ret, der følger af lov, men en ret, der er udviklet gennem retspraksis. Omfanget af tilbageholdsretten er blevet diskuteret løbende, særligt i forbindelse med domme, der (måske) har udvidet området for tilbageholdsretten.

Hvis reparatøren har tingen i sin besiddelse, hvis han har repareret tingen ifølge aftale med tingens ejer og reparationen enten har tilført tingen værdi eller opretholdt status quo (dvs. det er ikke en unødvendig reparation) og hvis reparatøren kræver men ikke umiddelbart får kontant betaling, når ejeren kommer for at hente tingen, så har reparatøren ret til at holde tingen tilbage, indtil betaling sker, eller evt. indtil sikkerhedsstillelse for betaling sker.

Ved udlevering af tingen bortfalder retten. Det minder lidt om den standsningsret, som en sælger har, hvis køber ikke kan (eller velbegrundet må antages ikke at kunne) betale for en solgt ting, som sælger skal levere. Tilbageholdsretten er kun et pressionsmiddel til at få kontant betaling, det er ikke en ret til at sælge tingen og som den første få del i salgssummen til at dække sit krav. På den måde adskiller tilbageholdsretten fra en panteret.

De fleste diskussioner om omfanget af tilbageholdsret kommer i forhold til andre end ejeren, når andre også har rettigheder over den reparerede ting.

Forholdet mellem reparatøren og andre, der har eller får rettigheder over samme ting, for eksempel panthavere eller kreditorer, er mere kompliceret end forholdet mellem reparatør og tingens ejer.

Det nemme først : hvis en reparatør får indleveret en ting til reparation og reparerer i aftalt, rimeligt omfang, må senere tilkomne panthavere, kreditorer og andre tredjemænd med rettigheder over tingen respektere tilbageholdsretten.

Hvis ejer efter indlevering af tingen til reparation går konkurs, og hvis ejers konkursbo kæver tingen udleveret, fordi tingen hører med til konkursmassen (men uden forudgående rettigheder i øvrigt) har konkursboet ikke ret til at få tingen udleveret uden betaling for reparationen.

Den mere komplicerede: hvis en reparatør får indleveret en ting til reparation og reparerer i aftalt, rimeligt omfang, og hvis der forud for reparationen er rettigheder over tingen, f.x. ejendomsforbehold eller panterettigheder, skal de forudgående rettigheder som udgangspunkt respekteres, og så kan der ikke ske tilbageholdelse.

Der er dog undtagelser til dette udgangspunkt, som kommer reparatøren til gode:

Den første og klareste undtagelse gælder reparationer, der har været nødvendig for at bevare tingen i funktionsdygtig stand eller er et led i forsvarlig vedligeholdelse af tingen. I sådanne tilfælde må forudgående panthavere, kreditorer og andre tredjemænd med rettigheder over tingen som hovedregel respektere tilbageholdsretten. Hvis reparatøren insisterer på at beholde tingen, indtil reparationen er betalt, må rettighedshaverne derfor respektere dette.

Den anden og lidt mere problematiske undtagelse gælder reparationer, der forøger tingens omsætningsværdi, eksempelvis isættelse af en kraftigere motor. Værdiforøgelsen går her forud for forudgående panthavere, kreditorer og andre tredjemænd med rettigheder over tingen. De skal som hovedregel respektere tilbageholdsretten, men da tilbageholdsretten er baseret på værdiforøgelsen, kan man ikke nødvendigvis kræve hele sin regning betalt. Hvis regningen overstiger værdiforøgelsen, er det omtvistet, om reparatøren kan tilbageholde maskinen indtil hele regningen er betalt, eller om udlevering skal ske når alene værdiforøgelsen er betalt.

Den tredje og mest problematiske undtagelse er ekstinktion af tidligere rettigheder. Kun tidligere rettigheder, der er ugyldige eller ikke sikret på rette vis, kan ekstinkveres. Ekstinktion kræver derudover, at reparatøren har tingen i sin besiddelse og er i god tro. Den gode tro omfatter både ejerens ret til at disponere over tingen og at reparatøren er uden kendskab til de forudgående rettigheder. Dette er en meget snæver undtagelse; oftest sættes kravet til god tro så højt, at det er uopnåeligt for reparatøren, som så ikke har tilbageholdsret.

Om en reparatør skal udlevere den reparerede maskine til et konkursbo eller tredjemand, der kræver maskinen udleveret til sig på grund af tidligere rettigheder, kommer derfor an på, om reparationen falder ind under en af undtagelserne ovenfor. Hvis en reparatør har tilbageholdsret overfor et konkursbo, er der desuden på visse betingelser adgang for reparatøren til at foretage udlæg og sælge maskinen til dækning af kravet på trods af konkursen, jf. konkurslovens § 31, stk. 2.

Summa summarum:

En forsigtig reparatør bør uden forudbetaling kun foretage reparationer, der er nødvendige for at bevare tingen i funktionsdygtig stand eller er et led i forsvarlig vedligeholdelse af maskinen eller som klart forøger maskinens omsætningsværdi – de reparationer er der nemlig tilbageholdsret for. Betaling for alle reparationer derudover har reparatøren sandsynligvis ikke nogen tilbageholdsret for, og derfor bør en forsigtig reparatør i de tilfælde overveje at kræve forudbetaling fra kunden.

Eva Kaya
(En artikel bragt i Dansk Maskinhandlerforenings medlemsorientering)