Nyheder

Den 1. januar 2012 træder den nye spillelov i kraft, i forbindelse med liberaliseringen af spillemarkedet i Danmark. Af særlig interesse for danske internetudbydere og brugere er lovens § 59:

Spilleloven § 59. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt udbyder eller arrangerer spil her i landet uden tilladelse efter denne lov.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt formidler deltagelse i spil uden tilladelse, jf. stk. 1.

Bestemmelsen er udtryk for et brud med den hidtidige retstilstand, hvor internetudbydere ikke straffedes for den brug af Internettet deres kunder gør. Bestemmelsen pålægger således bødestraf for den der ”der forsætligt eller groft uagtsomt formidler deltagelse i spil uden tilladelse”.

Idet internetudbyderne ikke udvælger hvilke (spil-)hjemmesider og tjenester de formidler adgang til, men blot formidler adgang til Internettet som sådan, er status dags dato, at internetudbyderne formidler adgang til samtlige verdens internetbaserede spil uden tilladelse.

Det eneste bolværk internetudbyderne har, er kravet om grov uagtsomhed eller forsætlighed. Kender internetudbyderen med andre ord til eksistensen af en internetbaseret ulicenseret spiludbyder, er gerningsindholdet i straffebestemmelsen således antageligvis opfyldt. Samtidig agter spilmyndighederne at henstille internetudbyderne om at blokere visse spilsider, som spilmyndigheden finder er uden tilladelse. Denne henstilling har dog ikke karakter af en forvaltningsafgørelse, og henstillingen er ikke nødvendig for at der er tale om en overtrædelse af § 59, stk. 2.

Bestemmelsen må således ventes at medføre ganske vidtrækkende konsekvenser for internetudbyderne, der nu vil påtvinges den rolle de så længe har søgt at undgå, nemlig at skulle agere internetpoliti, og vurdere og blokere for tredjemænds hjemmesider uden hverken forvaltningsafgørelse, påbud, kendelse eller dom.

I Berlingske Business s. 4 den 16. december 2011 udtaler direktør for Telekommunikationsindustrien, Jakob Willer, at teleselskaberne vil nægte at blokere for spiludbydernes hjemmesider, medmindre der forelægger en retskendelse. Internetudbyderne i Danmark går således tilsyneladende en kriminel fremtid i møde.

I et høringssvar i forbindelse med lovens forberedelse, luftede den danske telekommunikationsindustri da også sin bekymring over forslaget, hvilket af Skatteministeriet bl.a. besvaredes med følgende:

”Reglerne svarer f.eks. til reglerne i tips- og lottoloven om ulovlig reklamering for spiludbydere uden tilladelse.
Hvis Spillemyndigheden erfarer, at der er reklamer for spiludbydere uden tilladelse, sender Spillemyndigheden en henstilling til det medie, der bringer reklamerne, om at ophøre med at reklamere. Såfremt den ulovlige reklamering ikke ophører anmelder Spillemyndigheden det pågældende medie til politiet. Sagen afgøres herefter ved domstolen”

Det er svært at se ovenstående analogi finde anvendelse på en internetudbyders rene videreformidling af adgang til hjemmesider med skiftende indhold, som internetudbyderen ikke står i noget kontraktforhold til, ikke har udvalgt, ikke har godkendt, ikke har kontrolleret og formentlig slet ikke har noget kendskab til.

At forudsætte, at en internetudbyder skulle have tilnærmelsesvis samme forudsætninger for at kontrollere hvilke hjemmesider denne formidler adgang til, som et dansk medie har for at kontrollere hvem de reklamerer for, synes at vidne om en manglende indsigt i hvordan ren videreformidling, eller ”mere conduit” af datatrafik på Internettet fungerer.

En Google-søgning bruges ofte til at give en løs indikation af, hvor mange hjemmesider der findes om et givent emne. En Google-søgning på ”online casino” giver f.eks. ca. 190 millioner resultater. Hvor mange af disse ca. 190 millioner hjemmesider der vil skulle blokeres efter den nye lov kan man kun gætte på, men det kan konstateres at der pr. den 15. december 2011 var 38 ansøgere til en dansk spilletilladelse.