Nyheder

Handelsagent for møbelfabrik krævede kr. 4,5 mio. i provision og godtgørelse af tidligere agenturgiver, men skal i stedet betale kr. 600.000,00 i sagsomkostninger
 

Således endte i korthed et sagsforløb i Vestre Landsret og afsluttet med Højesterets dom af den 9. juni 2009 – et forløb over knap 5 år.
 

Samarbejdet:
 

Handelsagenten, der havde mange kontakter på det franske marked, indgik den 1. februar 1996 en handelsagentaftale vedrørende det franske marked med en større nordvestjysk møbelfabrik.
 

På daværende tidspunkt havde møbelfabrikken ingen kunder i Frankrig.
 

I 2000 blev agentaftalen fra 1996 afløst af en ”markedsspecifik samarbejdsaftale”.
 

Denne betegnelse er én af mange betegnelser, som fabrikker m.v. anvender for at undgå at kalde en handelsagentaftale ved rette navn, selvom samarbejdet er et agentursamarbejde.
 

Er der reelt tale om et agentursamarbejde, medfører dette jo en betydelig ”beskyttelse” af agenten, uanset aftalens betegnelse.
 

Af aftalen fremgik udover bl.a. salgsmål 15 % årlig stigning, at aftalen var uopsigelig medmindre der var tale om væsentlig misligholdelse i en periode på 5 år gældende fra underskriftsdatoen.
 

Handelsagenten skaffede ubestridt møbelfabrikken en meget betydelig omsætning i Frankrig, en omsætning på op til kr. 30 mio. pr. år frem til år 2000 men herefter var omsætningen faldene.
 

Møbelfabrikken havde dog svært ved at opnå den fornødne rentabilitet ved salget til kunder i Frankrig, og bl.a. af den grund fik den gennem flere år meget betydelige underskud.
 

Med henblik på at forbedre rentabiliteten ønskede møbelfabrikken at indgå en licensaftale med en anden dansk møbelfabrik for så vidt angår de mindre møbelserier, idet den pågældende samarbejdspartner var bedre gearet til produktion af mindre serier.
 

Det var meningen hos såvel agenturgiveren som hos dennes nye samarbejdspartner, at handelsagenten skulle indgå en ny handelsagentaftale med den nye fabrik for så vidt angår de til denne overdragne møbelserier.
 

Handelsagenten skulle fortsætte med agenturgiveren for så vidt angår de største kunder, som fortsat skulle være agenturgiverens umiddelbare kunder.
 

Handelsagenten ønskede imidlertid ikke at indgå en aftale med den mindre møbelfabrik.
 

Samtidig indgik handelsagenten en agentaftale omfattende Frankrig med en anden dansk møbelfabrik, og det uanset en konkurrencebegrænsning i handelsagentaftalen, hvorefter agenten ikke i det geografiske område måtte repræsentere andre virksomheder ved salg af konkurrerende produkter til kunder/kunder der var nævnt i et medfølgende bilag.
 

Ophør:
 

Samtidig faldt agenturgiverens omsætning i Frankrig meget betydeligt.
 

Handelsagenten blev herefter i februar 2004 opsagt af møbelfabrikken med 6 måneders varsel på grund af væsentlig misligholdelse som følge af manglende opnåelse af salgsmål ved en årlig stigning på 15 % i forhold til omsætningen i de forudgående år.
 

Licenssamarbejdet blev ikke til noget som følge af, at den nye fabrik gik i betalingsstandsning og senere konkurs meget kort tid efter indgåelse af aftalen med handelsagenten.
 

Følgelig blev rettighederne til de mindre møbelserier ført tilbage til agenturgiveren.
 

Imidlertid faldt agenturgiverens omsætning i Frankrig meget drastisk i løbet af 2004 for stort set helt at ophøre i 2005.
 

Agentens advokat bestred, at agenten havde misligholdt aftalen på grund af omsætningens udvikling.
 

Kort tid efter ophævede agenturgiveren agentaftalen med henvisning til, at agenten havde indgået agentursamarbejdet med det nye firma.
 

Vestre Landsret:
 

Som følge af ophør krævede agenten i Vestre Landsret kr. 4,5 mio., der blev fordelt med:
 

1. provision kr. 3,4 mio. (dækkende provisionserstatning indtil udløb af den postulerede uopsigelighedsperiode, 5 år fra underskriftsdatoen),
   
    
2. godtgørelse kr. 1,1 mio. (godtgørelsen af et beløb, der kan kræves, når en agent bliver opsagt uden rimelig anledning, og agenten har skaffet agenturgiveren nye kunder eller en væsentlig forøgelse af omsætningen på eksisterende kunder OG agenturgiveren fortsat vil få glæde af disse kunder, samtidig med, at agenten mister provision af kunderne. Godtgørelsen kan maksimalt andrage 1 års provision beregnet ud fra gennemsnittet af de sidste 5 års provision.)
    

Vestre Landsret fandt, at agenturgiveren havde været uberettiget til at foretage en opsigelse inden udløbet af uopsigelighedsperioden.
 

Vestre Landsret fandt endvidere ikke, at betingelserne for ophævelse (straks) var opfyldt.
 

Vestre Landsret fandt følgelig, at der som udgangspunkt skulle betales provision frem til udløb af uopsigelighedsperioden den 6. juli 2005, men i lyset af den stedfundne omsætning i perioden satte Landsretten beløbet til kr. 700.000,00 mod påstået kr. 3,4 mio.
 

Landsretten fandt ikke, at der var basis for betaling af godtgørelse, da salget helt var svigtet.
 

Højesteret:
 

Agenten var utilfreds med afgørelsen og ankede den til Højesteret.
 

For Højesteret blev agentens påstand dog reduceret til i alt kr. 2,5 mio. dækkende godtgørelse med kr. 1.140.000,00 og provision til kr. 1.360.000,00.
 

Højesteret fokuserede i sine præmisser meget på nedgangen i omsætningen i 2004 og det totale bortfald i 2005.
 

Højesteret fandt ikke, at der forelå nogen misligholdelse på grund af agentens indgåelse af nyt agentursamarbejde, så ophævelsen var uberettiget.
 

Derimod fandt Højesteret ud fra en formålsfortolkning af aftalen, at den kunne opsiges med 6 måneders varsel.

Højesteret fandt, at en opsigelsen af agenten var berettiget som følge af den lave omsætning.
 

Imidlertid fastsatte Højesteret i lyset af det meget store fald i omsætningen provisionserstatningen til kun kr. 400.000,00.
 

Højesteret mente ej heller, at der var basis for godtgørelse.
 

Som følge af udfaldet af sagen for så vel Landsret som Højesteret, fandt Højesteret ikke, at agenten skulle have tilkendt omkostninger.
 

-o0o-

Men da agentens krav i henhold til Højesterets dom, det vil sige kr. 400.000,00 + renter, skulle opfyldes, gik agenturgiveren konkurs.
 

Dividenden i konkursboer til simple kreditorer, som agenten jo var, er altid meget beskedne.
 

Agenten har ifølge sit eget udsagn betalt egne sagsomkostninger totalt med ca. kr. 600.000,00 (det vil sige retsafgifter og udgifter til egen advokat)
 

Så agenten oplevede på trods af det meget langstrakte forløb et helt utilfredsstillende resultat.