Gadenavnet, som kun findes to steder i Danmark, i Fredericia og København, afslører husets beliggenhed ud til en vold. Og både i Fredericia og København drejer det sig om en forskansning, et fæstningsværk.
VOLDENE
Et par ord om voldene, som var hovedstadens fæstningsanlæg fra middelalderen og frem til 1857. Der findes stadig rester af voldanlægget på Christiania, i Tivoli, Østre Anlæg og naturligvis Kastellet (1662-1664). Man måtte ikke bygge lige udenfor voldene, og voldene gjorde at København blev voldsomt overbefolket i 1850’erne. Der boede mere end 140.000 mennesker bag voldene i 1857, hvor de blev gravet væk, og man måtte bygge ud på brokvartererne (Nørrebro var det først udbyggede). I dag bor der ca. 30.000 mennesker i det gamle København.
Det var en hollandsk ingeniør, Heinrich Rüse (1624-1679), der stod for opførelsen af voldene og Kastellet. For det arbejde blev han adlet som Rysensteen, og han var også manden bag opfyldningen af Vester kvarter. På kort før 1658 mangler landtangen fra Løngangsstræde til Bryghusgade aldeles. At det er et nyt kvarter ses også af de nydeligt lige gader, helt uden de karakteristiske knæk og sving som middelalderens københavnske gader har. Rüse foreslog også i 1667, at området skulle udlægges i 224 lange, smalle grunde efter hollandsk skik, men i stedet blev det kun til 80 grunde, og de var endda ’født’ temmelig uregelmæssige.
København bar inden 1850’erne meget præg af at være en gennemmilitariseret by, hvor kongen og borgerne blev låst inde hver nat. Der var soldater ved hver bastion, også Gyldenløves, som Rådhuset ligger ovenpå. Man måtte ikke køre på voldene, ej heller ryge tobak på grund af brandfaren (et krudttårn ved Østerport var sprunget i luften 1779, hvilket kostede 7 mennesker livet, 47 blev sårede og to møller blev ødelagt), tørre sit tøj, plukke violer eller lege. Men alene på grund af forbuddene kan vi se, at københavnerne ikke har taget det så tungt med med disse militære fæstningsanlæg …
LØNGANGSSTRÆDE
Løngangsstræde (som også findes på Lolland i Dannemare og på Sydsjælland i Karise) nævnes første gang i 1689, og minder om den løngang, hemmelige vej, som førte fra Slotsholmen over til Vandkunsten 1618 til 1670.
VESTER VOLDGADE 83
Huset var i udkanten af byen, inden voldene faldt og Rådhuset fra 1892-1905 fik rykket byens centrum vestpå.
Der har givetvis været bebyggelse på matriklen fra da den blev udstykket, men præcise oplysninger er der ikke.
Fra 1784 er der en ejendomsvurdering, der fortæller os, at huset var i tre etager og i bindingsværk og mursten. Af en eller anden grund står der ikke opførelsesår, men det er muligt at læse sig frem til, at stuerne havde bilæggerovne.
På tegningen fra 1887 af arkitekten (Severin Georg) Thorvald Sørensen (1849-1905) står der 1648, men det passer jo ikke ret godt med at området først blev til i 1660’erne. Det kan også være vanskeligt at tidsfæste bindingsværk (uden dendrokronologiske prøver), da byggeskikken ikke forandrede sig nævneværdigt over århundrederne.
I 1888 byggede arkitekten Thorvald Sørensen en fem-etagers beboelsesejendom for orgelbygger Olsen. Sørensen har tegnet en del huse i København og på Frederiksberg, fx hjørnebygningen ved Gammel Kongevej 178 og Falkoner Allé (hvor Hifi-Klubben i dag har til huse).
Huset var i røde mursten som så meget andet i området og ser noget tungt ud på fotografier fra den tid. Vinduerne var to fags dannebrogsvinduer, først i 1890 blev det teknisk muligt at lave trefags vinduer, og Sørensen har moret sig med at veksle mellem buede og lige rammer. At lade de øverste vinduer være buede i toppen var meget yndet og ses i mange bygninger. Inspirationen kom fra norditaliensk renæssancebyggeri og signalerede fornemhed – en diskret måde at adskille sit hus fra de triste lejekaserner, der blev knaldet op på brokvarterne.
Manufakturhandler C. Jacobsen købte huset og lod i 1900 arkitekt Knud Arne-Petersen (1862-1943) forandre huset til stort set det, vi ser i dag. Arne-Petersen var også manden bag Helmershus fra 1892 og Ny Christiansborg 1906-1908, så han har sat sit præg på området.
Der blev installeret wc’er i 1904, et cykelskur blev bygget i gården i 1918.
I 1941 blev bygningen en erhvervsejendom, og fra 1941-1953 havde børnehjemmet Bethlehem en afdeling på 3. sal.
Bygningen fik nyt tag i 1998 og fik også renoveret facaden i en fin sandstensfarve (det oprindelige hus fra sidst i 1600-tallet har sikkert været bemalet i en mere kras kulør; rød, gul og grøn var yndede farver og der kunne næsten ikke være for meget knald på farven dengang).
Først i 2000 blev der installeret fjernvarme.
Af ikke-historie kan nævnes at Vester Kvarter og dermed huset gik fri af englændernes bombardement i 1807, og at der ikke findes optegnelser på at der skulle have boet - og arbejdet - prostituerede.
KRAKS VEJVISER, VESTER VOLDGADE MED TYVE ÅRS MELLEMRUM
Grunden til udplukket er for ikke at trætte med endeløse lister med mennesker, der ikke figurerer som andet end ”fyld”.
Kraks vejviser var i begyndelsen kun for ’fine’ folk og medtog i mange år udelukkende ejeren af huset, som var den eneste, fremmede folk kunne tænkes at have en interesse i. Derfor ser alle ejendommene ud til at være beboede af én mand, hvilket naturligvis ikke var tilfældet: kone, børn, tjenestefolk, lejere (som kunne være hele familier), bedsteforældre og andet godtfolk er ikke at finde i Krak.
Krak medtog efterhånden også telefonnumre, men først fra omkring 1975 kan man være nogenlunde sikker på at alle er med, fordi telefonen var blevet allemandseje; ellers ser fx Nørrebro også ud til at være tyndt befolket, da mange baghuse slet ikke rummede en telefon og derfor ikke er med i Kraks. Efter 1975 ophører stillingsbetegnelsen. Desværre.
1865 Rebslagermester P.C. Børresen boede der og en M. Levy ejede huset.
1885 Stuen: Værtshusholder Pedersen, første sal: Billedskærer P. Stephansen og Perlstein Lottokollekt ejede huset.
1905 J.H. Ehlers Pianofabrikant havde butik her. Stuen: Manufakturhandler C. Jacobsen, første sal: Overretssagfører J. Bitsch, anden sal: Viktualiehandler V. Battaglia, fjerde: Prokurist Otto Fischer.
1925 Kælderen: Blikkenslagermester Carl M. Sørensen, glarmester Jens Nielsen. Stuen: Cigarhandlerne A. M. og M. Christensen, barber og frisør A. Jensen, manufakturhandler C. Jacobsen. Første: Grossererne brødrene Tofte. Anden sal: Skræddermester K.A. Jacobsen. Tredje sal: Direktør K.S.V. Johansen, fjerde: Grosserer H. Hennings.
1950 Kælderen: Herrekonfektion Conbock A/S. Stuen: Grosserer Christian Bruhn. Første sal: Dentallaborant G. Meyer, grossererne Verner Thomsen & Co. A/S. Maskinhandler A.M. Erichsen og Søn Ltd. A/S. W. Therkelsens Kulimport Aktieselskab. Vesta Kulkompaniet. Anden sal: Dameskrædderinde E. Nielsen, Fod- og skønhedsplejerske Grethe Tvedeholt. Tredje sal: Børnehjemmet Bethlehem. Grosserer Max Michaelsen A/S. Michaelsen & Feldhaus Danexport A/S. Fjerde sal: Grosserer Helge Stoustrup & co. A/S. Agentforretning Peo A/S, grosserer i regnfrakker Knud Thomsen, Lotti Modelsystue ved Jens Bilhage. På femte sal: Kieselgur-Centralen, Dansk Kalk & Kridt Industri, Handelsfirmaet Thorshavn.
1975 Christian Bruhn, Gunner Meyer Dentallaboratorium, A/S Tysk Bogimport.
2000 Sabor Latino.
CHRISTIAN BRUHN
Christian Mailard Bruhn, født i Tønder 1897.1.31, næringsbrev som detailhandler 1922, grosserer 1933. Han var mekaniker og metalarbejder og solgte bl.a. pengeskabe. Christian Bruhn er at finde i Krak 1932-1984. Firmaet flyttede derefter til Rødovre.
I næringskartoteket står der, at boet fortsætter indtil 1969.2.1, men jeg har ikke kunne finde hans dødsår (hverken i 1968-69 eller 1984-85). Når han nævnes, er det fordi han har bekostet gulvmosaikken i opgangen, men ”Ankerborg” er givetvis hans eget påfund, da jeg ikke er stødt på det ellers. Han havde også en lysreklame på huset, og har dermed gjort bygningen mere bemærket end så mange andre.
Christian Bruhn søgte i 1939 tilladelse til et lysskilt; det drøjede lidt med sagsbehandlingen og så kom krigen! Bittert for hr. Bruhn, men han søgte igen i 1947 og fik sin tilladelse.
