Advokatgruppen Horsens' kontor ligger på 1. og 2. sal på adressen Vitus Berings Plads i Horsens' centrum.
Ejendommen, der er opført i 1909, tegnedes af arkitekt Viggo Norn for malermester Valdemar Møller, som havde værksted bag bygningen. Med sin store gavl med nyrenæssancetræk er den en af Horsens' markante bygninger.
Pladsen, der er opkaldt efter en af byens store sønner, Vitus Bering (1681-1741), der som opdagelsesrejsende kortlagde store kyststrækninger langs Stillehavet, var fra 1868 til 1929 ramme om byens jernbanestation.
Der er betalingsparkering lige foran kontoret. Normalt er det ikke svært at finde en parkeringsplads.