Danmarksgade 8, Fredericia - lidt historie

Matrikelnummer 211

Fredericia er en af de få gennemplanlagte byer i Danmark: Christiansfeld, Esbjerg og Hanstholm er også gennemførte med en større plan bagved, i modsætning til alle andre selvgroede byer med knæk og sving i gaderne.

Byen blev grundlagt 1650 som fæstningsby. Voldene er udlagt ligesom i København, og det var også meningen, at Stribodde (Sophieodde) på Fyn skulle have været en pendant til Fredericia, ligesom Christianshavn var det til København. Men det viste sig hurtigt at være uoverstigeligt.

Det holdt hårdt med at få fæstningen færdig og allerede i 1657 blev byen indtaget af svenskerne. I løbet af 1700-tallet forfaldt voldene, og den blev også ganske let indtaget i 1848 … Som militært fæstningsværk fungerede voldene indtil 1909 og de blev fredede i 1917.

Vinkelrette gader i en hel dansk by er faktisk enestående. (Skakternsbyer er der mange af udenfor Skandinavien, fx Glasgow, New York og Valetta). Ifølge planen var der 24 gader, 4 pladser og torve og 826 byggegrunde (men det gik nu lidt trægt med at få udbygget, i 1879 var 652 af grundene bebyggede). Gadenavnene blev kongeligt approberet af Frederik den fjerde i 1728, og det er let at se, hvad der skulle mindes og fremhæves. Bajonetten, Dalegade, Kongensstræde, og Ved Landssoldaten er enestående gadenavne for Fredericia by, resten findes i mindst én anden dansk by. Danmarksgade findes også i 30 andre byer.

I modsætning til København, hvis middelalderlige og pralende kirketårne kunne ses viden om, fik ingen af Fredericias gudshuse lov til at få høje tårne. I det hele taget måtte Fredericias huse trykke sig ned mod jorden i højst 2 etager, og det er først og fremmest ved havnen, at man ser højere strukturer i byen.

De højest beliggende grunde var de mest populære i Fredericia, og forretningsområdet omkring den vestlige del af Danmarksgade, Vendersgade og Gothersgade kom til fra 1880 til 1915. Et spændende særtræk for Fredericia er i øvrigt de mange afrundede hjørner på husene. Det var givetvis på militær foranledning, at der ikke måtte være skarpe hjørner og det er der kommet fine fortolkninger ud af, fx Tårnborg med det runde hjørnetårn fra 1910, Advokatgruppens genbo i Danmarksgade nummer 10.

Fredericia er med rette stolt af sit særpræg og bliver brugt som brand. Allerede inden man kommer indenfor de imponerende volde, mindes man om den militære fortid: I lyssignalerne. Det er nemlig landsoldater med bajonetter, der fungerer som røde stop-mænd og grønne gå-mænd. Det retvinklede vejnet findes som mønster på skraldespandene, og voldenes takker er at genfinde omkring mange af byens træer.



Danmarksgade 8, huset

Grunden blev købt i 1735 af Bertel Johansen Bruun (1708-1761). Senere overtog hans søn, Johannes Iver Bruun (1743-1804) grunden og byggede en tobaksfabrik der i 1779. Det er antageligvis den første bebyggelse overhovedet på grunden – det er jo en anlagt og efter danske forhold ret ny by. Arkæologerne har heller ikke fundet meget lige omkring Fredericia, så Bruun overtog jomfruelig jord.

Naboejendommen blev også opkøbt, bindingsværkshuset, der lå der før, blev revet ned og den bygning, vi kan se i dag, kom til. Det er desværre mere uklart, hvad der skete med lige præcis Danmarksgade 8. Den Historiske Miniby har lavet en modelby af Fredericia sådan som den menes at have set ud i 1849, og der kan man se tobakslader omkring Danmarksgade 8. Den nordlige side af Danmarksgade kan beskues, det kniber straks mere med den sydlige del.

Den nuværende bygning stammer fra 1850, da den forhenværende bygning blev beskadiget under bombardementet i 1849. Huset er blevet forandret flere gange, i 1913, 1935, 1983 og 1998. I 1962 kom der en tilbygning og 1963 et halvtag til cykler i gården. Det er dog forholdvis beskedne ændringer.

Arkitekturen

Bygningen benytter sig af et afdæmpet og buet formsprog: 14 fag med buer ved alle vinduer. Øverste etage er med dannebrogsvinduer med en svag murbue, hvis bue gentages i et fremspring, nærmest som et hævet øjenbryn over hvert vindue.

Huset har ikke mange falbelader og krummelurer. En fin detalje er altanen på hjørnet, en glimrende udsigtspost, der også tillader et kig ud på voldanlægget. Den har overlevet de mange år, dog er de vaser der kronede rækværkets piller forsvundet.

Den nuværende facadeudsmykning må siges at være nydelig, respektfuld overfor bygningen og ydmyg i forhold til Carl I. Christensens selvbevidste fremhævelse af sit navn: tre gange på facaden stod det, hvis man skulle være i tvivl om butiksejerens navn.

De senere tæppeforretninger, skobutikken og familierestauranten Harlekin benyttede sig alle af en nem skilteløsning, der desværre skjulte de smukke buer.

Bygningen blev tilbageført til en lidt enklere udgave af sit tidligere udseende i 1995 i forbindelse med, at der blev indrettet restaurant, og der er planlagt en større facaderenovering i år.

Advokatgruppen kom til i 1987, dengang som Møller & Thomsen, og er nu sammen med Jensen’s Bøfhus de eneste beboere i ejendommen.

De tidligere ejere

Bertel Bruun (1767-1827) overtog ejendommen i 1804. 1827 købte hans søn, Hans Brøchner Bruun (1793-1863), ejendommen, og han solgte den til en kaptajn og regimentskvartermester von Biess i 1832.

I 1850 blev den nuværende ejendom opført af Hartvig Joseph Glückstadt (1804-1887). Han var købmand og fader til Isak Moses Hartvig Glückstadt, der i en alder af 33 år blev direktør for Den danske Landmandsbank, som senere blev til Danske Bank. Femten år senere solgtes ejendommen til købmand L. J. Hertz for 14.000 rigsdaler, og det lader til, at huset rummede et konditori, C. van Deurs Conditori, indtil 1866.

Fra 1875 ejede Carl Christensen bygningen, og i 1920 overtog hans søn huset. Fra 1935 til 1962 var det grosserer Aage Pedersen, der ejede bygningen, som derefter overtoges af hans enke. I 1983 købte direktør J. Hollesen huset.

Prominente personer

Man må sige, at det er prominente personer der har haft ejendommen. Bruun’erne er kendte i Fredericia, bl.a. for etableringen af havnen.

Generalmajor Frederik Gotthold Müller (1795-1882) boede til leje på første sal i et års tid, 1856-1857. Han spillede en vis rolle i Treårskrigen 1848-1851, og blev hædret i 1851 med at blive udnævnt til kommandør af Dannebrog.

En afdeling af Vett og Wessels Udsalg havde til huse i Danmarksgade 8. Theodor Wessel og Emil Vett åbnede en manufakturforretning i Århus i 1868, to år senere åbnede den senere så berømte afdeling i København, Magasin du Nord. Kæden voksede, og i 1892 var der 50 afdelinger i Danmark, 1909 var der 100; højdepunktet nåedes i 1932 med 170 butikker. Og selvfølgelig skulle Fredericias damer også have muligheden for at være velklædte.

Man ser en vis selvfølelse i reklamen fra vejviseren 1911; Carl Christensen anbefalede sig med sit navn og at han var franchisedirektør for en kendt kæde. Petitesser som adresse og telefonnummer behøvedes øjensynligt ikke.

Carl Christensen, født 1843 i Fredericia (død 1935?). Han blev manufakturhandler i 1867, i 1913 overdrog han forretningen til sin søn, Otto. Han fejrede 50-års borgerjubilæum i 1917 med en festlig sammenkomst for alle ansatte. Hele bestyrelsen for Fredericias Handelsforening overrakte ham en palme, og sønnen Otto Christensen stiftede et legat i sin faders navn på 1.000 kr i dagens anledning.

 
Folketællingerne

Pr. første februar 1860 boede der 14 personer i huset. Nemlig den 31-årige jøde Ludvig Jacob Hertz, købmand fra Faaborg, gift med den ti år yngre Sophie Antonie Samson fra Altona. Sammen havde de Julius på 2. Frederik Mathiesen på 24 og den 19-årige Jacob Henssel var to handelsbetjente i huset. Bertha Dupont var barnepige og Marie Petersen fra Sønder Vilstrup var kokkepige.

Eftersom den første kaserne i byen først blev bygget i 1936 var der privat indkvartering indtil da. Derfor havde Hertzerne følgende ovenboere: Wilhelm Oehlenschlæger, 45 år, kammerjunker, regnskabsfører v. 10. Bataillon. Otto von Moltke, 32 år, løjtnant i artilleriet, Camillo Buntsen, 42, kaptajn i artilleriet, Hagbarth Elben, 28, premierløjtnant i artilleriet, Carl Christian Banster, 23, konstabel i 1. Artilleriregiment – der alle står som københavnere. En anden konstabel i 1. Artilleriregiment, Jens Andersen på 33 år, var fra Svendborg og Søren Jensen Kjærgaard, 23 år, var trænkonstabel i 1. Artilleriregiment og fra Ringkøbing.


1890

Carl Julius Christensen, 46, købmand og husfader boede i 1890 under folketællingen i forhuset i Danmarksgade 8. Det gjorde han sammen med 17 andre. Konen Marie Adelheid Brehm, født i Odense, og 39 år gammel og de syv børn: Louise, 15 år. Valdemar Sixtus på 10, Dagmar 8, Otto 7, Mary Vilhelmine 6, Fanny 4, Ingrid Fulvia på 2 (Fulvia er forresten ikke godkendt som navn idag, fem danskere hedder det samme som Markus Antonius’ kone og en hurtig bilmodel fra italienske Lancia).

De havde selvfølgelig hjælp: Maren Nielsine Nygaard på 18, Ane Olsen også 18 år. Caroline Vilhelmine Nielsen, 28 år. I forbindelse med butikken boede kasserersken Christiane Mathilde Hermann på 18 – og medlem af den reformerte kirke, kommisserne Niels Anton Marius Schmidt (26) og Vilhelm Charles Sørensen (25), lærlingene Christian Max Møller på 19 – og fra København, Olrik Boesen fra Kolding, 17 år gammel og Carl Marthinus Petersen.

Baghuset var mere beskedent. Der boede lærer Niels Marius Georg Nielsen fra Kerteminde på 32 med sin kone fra Aalborg, Elisabeth Petersen på 23. De havde drengene Knud Erik Christian og Poul Anders Christian på henholdsvis 2 og 1 år – bemærk den usædvanlige navnekonstruktion, hvor begge børn hedder Christian, hvilket faderen ikke gør. De havde selskab af tjenestepigerne Anna Nielsen på 20 og Nicoline Larsen på 16.


1901

Elleve år senere, i 1901, var drengene fløjet fra reden. Kun pigerne Mary, Fanny og Ingrid boede hos deres forældre. Stuepigen var Nielsine Kirstine Rasmussen fra Nakskov, hun var 16 år. Kokkepigen var Marie Cathrine Henningsen på 21. Kommisserne hed nu Johannes Prip Bonnesen fra Middelfart, Niels Jensen fra Skanderborg, Thorvald Petersen Brage fra Hvejsel. Lærlingene var en Carl Marius Laursen, Ove Christian Omøe, Albert Erik Beyer og endelig kasserersken Else Catherine Christensen.

Baghuset var beboet af Marchers. Kaptajn Andreas Adrian Marcher, 46 år, fra Neksø, gift med Camilla Sophie Marcher. Fra første ægteskab havde han børnene Andreas Villiam på 16 og Martha Ragnhild. Tjenestepigen Ingeborg Hansen boede der også.

Fredericia Vejviser

1911             
Købmand Carl J. Christensen, Ejer.
Pastor A.M. Olsen
Kassereske frk. Christensen

1930             
Manufakturhandler O. Christensen, Ejer
Oldfrue A.R. Sonne           
Dommerfuldmægtig K.P. Dambæk
Kommis O. Damgaard

1950             
Søren P. Haahr, tandlæge
Otto H. Christensen, kirkegårdskasserer og kirkeværge
Fredericia Tæppelager

1969
Søren P. Haahr, tandlæge
(Aage J. Pedersen, direktør)
Fru Maren Christensen

1990             
Møller & Thomsen, advokatfirma.
Preben Thomsen boede der.