Den 2. august 2010 fyldte Iris Holmberg, Advokatgruppen Århus, 60 år.
- Iris, hvordan endte du i sin tid i advokatbranchen?
"Efter gymnasiet gik jeg og danderede den lidt. En af mine klassekammerater var kusine til advokat Steen Christensen i Silkeborg, og han havde en ung pige i huset, der i nattens mulm og mørke var stukket af, så han og familien stod og manglede pasning til to små børn. Det job fik jeg så.
Ved aftenbordet snakkede vi tit jura. og jeg blev bidt af det. Efter et års tid - det var i 1972 - reagerede jeg derfor på en annonce, hvor landsretssagfører Morville Schrøder i Viby søgte en sekretær. Jeg fik jobbet - med den begrundelse, at jeg havde studentereksamen og derfor nok også pli! Den første dag blev jeg sat til at sortere kartotekskort, og den næste dag sagde Schrøder: "Her er en mand, der gerne vil have lavet et testamente. Lav et udkast!". Og det gjorde jeg så - ud fra nogle gamle sager, jeg fandt frem".
- Hvordan så det ud med tekniske hjælpemidler dengang?
"Morville Schrøders kontor var faktisk ret avanceret. Jeg arbejdede på en rød elektrisk Olivetti skrivemaskine med kuglehoved, og vi havde også en slags kopimaskine - et væskeholdigt, ildelugtende monstrum, en mellemting mellem en kopimaskine og en duplikator. Der var nu ikke så meget at bruge en kopimaskine til, for man måtte f.eks. ikke anvende fotokopier til tinglysningsgenparter. De skulle skrives fra ende til anden, så på den måde lærte jeg meget grundigt, hvad der står i et skøde. Vi skrev gennemslag af breve og dokumenter ved hjælp af karbonpapir, så man lærte også at undgå slåfejl. På originalen kunne man som regel redde stave- og slåfejl med korrekturlak eller viskelæder, men gennemslagene stod ikke til at ændre. Så var det bare forfra ...
Regnemaskine ville Morville Schrøder ikke have, at vi brugte, så alle udregninger foregik i hånden. Jeg sad og lavede refusionsopgørelser for 32 dage på kontantlån med en rente på 21,537% ...", fortæller Iris.
Efter et halvt års tid i firmaet forelskede kontorets erfarne advokatsekretær sig i en københavner og rejste. Iris fik så ordre på at annoncere efter et par elever, som hun kunne lære op - men stillede som betingelse, at hun kom på advokatsekretærskole, og det fik hun lov til.
Ansættelsen i Viby ophørte i 1974 forbindelse med, at Iris blev gravid. Fra Viby gik turen efter et års barsel til et lidt større advokatfima i Århus midtby - og et gammeldags hakkebræt af en skrivemaskine uden strøm og med slagarme, der larmede og filtrede sig ind i hinanden, så de måtte skilles ad igen. - "Det var lidt af et teknisk tilbageskridt. Og vores bogholderimaskine fyldte det meste af et kontor, bogstavelig talt", fortsætter Iris. - "Men dér først i 70'erne var der nu advokatkontorer, som slet ikke var kommet så langt. På et andet midtbykontor i Århus sad to gamle sekretærer, der havde arbejdet sammen i en menneskealder - og hadede hinanden inderligt; de arbejdede stadig ved skrivepulte og skrev alting i hånden."
Via et par mellemstationer endte Iris som sekretær på et advokatkontor i Hinnerup, hvor hun og familien har deres bopæl. Her arbejdede hun nogle år samtidig med at hun uddannede sig til ejendomsmægler. Da Advokatgruppen etablerede kontor i Hinnerup i 1987 blev det med Iris som sekretær. I 1991 tog hun så springet til en ansættelse som ejendomsmægler i et lokalt mæglerfirma, men timingen var skidt, for ejendomsmarkedet gik samtidig næsten helt i stå. Derfor gik det tilbage til advokatbranchen igen, først til et mindre firma og så i sommeren 1994 retur til Advokatgruppen, men til Århus-kontoret, hvor hun har slået sine folder lige siden - først på Store Torv, så i Skolegade og nu på Åboulevarden.
Fra oprindelig at have arbejdet allround som advokatsekretær begyndte Iris fra 1994 for alvor at specialisere sig i ejendomshandler, som i mange år har været hendes eneste arbejdsområde. Bolighandler beskæftiger hun sig i dag kun meget lidt med; arbejdsdagen er fyldt op med projekter, erhvervsejendomme og tvangsauktioner.
- Hvis du skal hale en sag frem, der har været særlig spændende at arbejde med hos Advokatgruppen, hvilken falder dig så ind?
"Der har været mange, så det bliver lidt tilfældigt. Men jeg havde for nogle år siden en sag for en landkommune, der mente, at den ejede et bestemt jordstykke, men kommunen havde ikke skøde på ejendommen. En kvinde havde siden begyndelsen af 1900-tallet stået som ejer af grunden ifølge en skifteretsattest med sin afdøde mand, men hun var død for mange årtier siden uden at et nyt ejerforhold var blevet berigtiget. Så det var et kæmpe detektivarbejde at spore arvinger og arvingers arvinger i ind- og udland - tale med præsten, med gamle folk i området o.s.v.", beretter Iris Holmberg. Det lykkedes, så kommunen fik sit skøde i sidste ende.
- Fritiden?
"Jeg har været meget glad for at danse square dance, men det har jeg desværre måttet opgive p.g.a. min sygdom", siger hun. Iris lider af en medfødt alvorlig sygdom - en arvelig génfejl, der gør, at hun ikke kan optage D-vitamin, ofte har smerter og er bevægelseshæmmet. Det har dog på ingen måde forhindret et aktivt arbejds- og familieliv.
"Og så læser jeg meget, ikke mindst historiske romaner og skønlitteratur i det hele taget. Om mennesker. Og om Kina, som min mand og jeg har besøgt på en stor rundrejse. De små samfund, Beijing, Shanghai, bjergene, floderne, børnehaverne, bønderne, skarvfiskeri ... Jeg har nok 6-7 reolmeter bøger bare om Kina .... Vi vil meget gerne til Kina igen".
- Hvorfra stammer interessen for Kina?
"Tja, måske fra en poesibog jeg havde, da jeg var en lille pige. Hvis der er nogen, der ved i dag, hvad en poesibog er? (Til de yngre generationer: der var datidens Facebook). En havde skrevet i den:
Du store kineser, som alting ved,
skaf Iris en mand, der er tyk og fed.
Men er han mager, grim og fæl,
du store kineser, behold ham da selv.
Sådan gik det nu ikke", griner Iris. "Henning er mager, grim og fæl".
Der er mange andre interesser - familien, vennerne, malerkunst, arkitektur, en lille ny hund, der kan føre en del af sine mange rødder tilbage til en svensk gårdhund. - "Sådan en pensionisthund, der springer glad rundt. lige når man kommer hjem og så lægger sig hen i et hjørne og sover det næste døgn".
Iris sad i mere end 25 år i bestyrelsen for Advokatansattes Brancheklub i Århus (HK), som hun var formand for i 10-15 år. Også Advokatansattes Landsforening var hun i bestyrelsen for, bl.a. som formand for teknologiudvalget.
