Dr. Helene Müller Schwiering, Avocat à la Cour

Helene Müller Schwiering er født i Danmark, i Hørsholm, i 1967. Hun nåede lige at få et halvt år af folkeskolens 1. klasse med, inden familien flyttede til Spanien, hvor hun kort gik på et engelsk college. Derfra gik turen til Frankrig og så tilbage til Danmark igen. - ”Danmark kunne mine forældre kun holde ud i to år. Det var blevet for lille, da de først havde været ude”, siger hun.

Derfor begyndte forældrene at søge forskellige stillinger, udelukkende i udlandet. - ”Min far søgte et job i Saudi-Arabien, og min mor søgte hos EU i Luxembourg. Aftalen var, at den, der først fik en aftale, havde et job, og den anden af dem skulle så være hjemmegående. Min mor fik stillingen i Luxembourg - og min far i øvrigt tilbud fra Saudi-Arabien en uge efter, men der var løbet kørt”, fortæller Helene.

”Vi kom til Luxembourg i 1978 - og der er vi så blevet hængende siden. Min mor arbejdede for revisionsretten, først som oversætter og så i bogholderiet, og min far passede vi tre søskende i de første år, indtil han åbnede den første danske slagterforretning i Luxembourg, som han drev i nogle år. Vi børn kom alle på Europaskolen.

Min bror er i dag pilot hos Luxair, og min søster har været omkring bankverdenen, nogle år som hjemmegående med børnene og et job som administrator af et selskab. I dag bistår hun danske tilflyttere med alverdens ting - med at få etableret et socialt netværk hernede, passe blomsterne, mens de er på ferie, finde den rigtige bolig ... På den måde supplerer vi hinanden godt: en del af mine klienter er danskere, typisk lidt oppe i årene, som føler sig tiltrukket bl.a. af, at vi ikke har nogen formueskat her i Luxembourg og en indkomstskat på formentlig maksimalt 39 % næste år. De har behov for ikke bare for juridisk rådgivning, som jeg kan give, men også for hjælp på det praktiske plan, som Marianne så klarer”, beretter Helene på flydende dansk.

Helene fik sin studentereksamen fra Europaskolen i Luxembourg - og var så som så mange andre i tvivl om, hvilken vej hun skulle gå. En studievejleder foreslog bygningsingeniør eller advokat. Hun var glad for fysik og matematik, og studievejlederen banede vejen for et par måneders universitetsophold i Danmark, hvor hun kunne kigge nærmere på ingeniørstudiet.

”Det blev alle tiders kulturchok for mig, da jeg som 19-årig stod i Danmark igen. For det første at alle talte dansk og kun dansk - men også livsstilen. Naboerne interesserede sig voldsomt for, hvad man gik og lavede. I Luxembourg kender man sjældent naboens fornavn, selv om man har boet dør om dør i ti år; man er reserveret og tilbageholdende. Så vores vidt berømte bankhemmelighed er ikke bare en skattefidus; den er en hel naturlig konsekvens af luxembourgernes natur. Ingen skal vide noget om dig!

Jeg fik meget hurtigt besøg af det danske politi, der ville tjekke, om jeg nu også havde lov til at køre rundt her i min luxembourgske bil. Alt var selvfølgelig i orden, så de måtte skuffe den nabo, der havde givet dem et tip. Jeg følte mig overvåget i alle ender og kanter og var glad, da jeg endelig var hjemme i Luxembourg igen”, siger Helene.

Hun fandt ud af, at det allerede var blevet for sent at tilmelde sig ingeniørstudiet det år, hvorimod universitetet i Trier i, lige på den anden side af den luxembourgske grænse til Tyskland, endnu ikke havde lukket for optagelsen af jurastuderende. Det blev så juraen, og studiet fangede med det samme hendes interesse.

Da den tyske juridiske eksamen efter 4½ år var i hus - med et resultat blandt de øverste 5 % af årgangen - foreslog hendes professor hende at afslutte med en doktordisputats. Helene tog udfordringen op, og det tog hende de foreskrevne 12 måneder at færdiggøre afhandlingen, der sammenligner Danmarks og Tysklands gennemførelse af domskonventionen og Romkonventionen. - ”Vi er nu engang i den del af Europa, vi er, så min professor blev meget overrasket over, at jeg afleverede til tiden. Han skulle have gennemgået afhandlingen med det samme, men det tog ham noget over et år at få sig gjort klar …”, fortæller Helene.

Under sit studie var hun ofte ude for forretningsfolk, der gik ud fra, at hun vidste alt om holdingselskaber og skat, når de hørte, at hun var fra Luxembourg, og det lod hun sig inspirere af. Et af de bedste steder at hente viden og erfaring ville være et af de store revisionsfirmaer, så mens hun gik og ventede på at blive færdig med sin doktorgrad kontaktede hun PriceWaterhouse, der antog hende med henblik på uddannelse til skatteekspert.

Et halvt års tid inde i ansættelsen fik hun en måneds orlov for at forberede forsvaret af doktorafhandlingen. - ”I Tyskland er det sådan, at man ikke under forsvaret bare beskæftiger sig med doktorafhandlingen. Det er en reeksamination i hele jurastudiet - civilret, strafferet, retshistorie o.s.v. - så det kræver seriøs forberedelse.

Faktisk gik det ikke helt godt. På væggen i eksamenslokalet hang et billede af en åbenbart kendt person fra tysk retshistorie, som jeg blev spurgt om - og jeg anede ikke, hvem han var. Så det blev desværre ikke til et Summa Cum Laude, men "kun" til et Magna Cum Laude - men Doktor der Rechte blev jeg da”, siger hun. - ”Bagefter brokkede jeg mig til professoren over, at jurabøger ikke er billedbøger”, griner Helene.

Helene i fuld ornat: den luxembourgske advokatkappe

Helene hentede megen viden blandt jurister og økonomer hos PriceWaterhouse og var glad for jobbet. Efter nogen tid udskiltes revisionsfirmaets juridiske afdeling til et i princippet selvstændigt advokatfirma. Helene fulgte med og opbyggede mere og mere erfaring indenfor navnlig skatte- og selskabsretten.

Efter et par år var tiden kommet til at søge luxembourgsk advokatbestalling - og så begyndte problemerne for alvor. ”De forlangte, at jeg skulle fremlægge en udtalelse fra en universitetsprofessor om, hvorvidt luxembourgsk ret er sammenlignelig med tysk ret. Den udtalelse, som jeg betalte en hulens masse penge for, afleverede jeg så til de luxembourgske myndigheder sammen med min bestallingsansøgning. De var et halvt år om at sige Duer ikke!. Begrundelsen var den enestående, at jeg havde studeret i 8 semestre i Tyskland, og at det ikke var det samme som de mindst 4 år, som Luxembourg kræver. Det kunne jeg selvfølgelig ikke forstå, og det kunne dommeren ved den domstol, som jeg indbragte afslaget for, heller ikke, så han gav mig medhold. Justitsministeriet ankede dommen, men også i anden instans vandt jeg”.

Helene Müller Schwiering og Jørgen Pedersen på kontoret på Place de Clairefontaine.

Herefter skulle Justitsministeriet straks have givet Helene Müller Schwiering luxembourgsk advokatbestalling, men der skete nu det uheldige, at hendes sag ”bortkom” i Justitsministeriet, som med andre ord var ligeglade med den afsagte dom. Det hele drejede sig i virkeligheden om, at det meget protektionistiske Luxembourg ikke ønskede at åbne grænserne for advokater fra andre EU-lande.

Fremfor at kæmpe videre med de luxembourgske vejrmøller i det uendelige valgte Helene at gå en anden vej. Hun benyttede sig af sin baggrund som dansker og fik det danske justitsministeriums godkendelse af hendes tyske embedseksamen således at forstå, at hun ville kunne opnå dansk advokatbestalling efter tre år som konsulent for og efterfølgende yderligere tre år som advokatfuldmægtig hos et dansk advokatfirma.

”Jeg skulle så finde et dansk advokatfirma, og jeg havde mine kontakter til danske firmaer, men de var ikke lige sagen. Jeg faldt hurtigt over Advokatgruppen - og faldt for den meget udadvendte stil. Jeg kunne se, at det var et firma med plads; et fremadrettet firma, der voksede. Det var ikke så støvet som de andre firmaer, jeg kiggede på.

Vi kom hurtigt i kontakt, og det vidste sig med det samme, at kemien passede. Første kontakt var i november 1999 og 1. januar 2000 stod Advokatgruppen Luxembourgs kontor færdigt”.

Det danske justitsministerium tog hensyn til Helenes betragtelige erfaring som jurist i Luxembourg og lod hende opnå dansk advokatbestalling i 2004 efter i alt 4 i stedet for 6 år.

Men tilbage til 2000: Advokatgruppen Luxembourg blev etableret med administrerende partner Jørgen Pedersen som ansvarlig overfor de luxembourgske myndigheder og med Helene som ansat jurist. Selv om etableringen gennemførtes efter alle kunstens regler i henhold til EU's etableringsdirektiv, forsøgte det luxembourgske advokatsamfund, Barreaux, justitsministeriet og den lovgivende forsamling fra første færd at forhindre etableringen. Jørgen Pedersen blev således under trussel om en bøde på 25.000 Euro og 6 måneders fængsel anmodet om straks at lukke kontoret. Begrundelsen var, at etableringen ikke lovligt kunne finde sted, da Luxembourg ikke havde gennemført etableringsdirektivet - uanset at man klart var forpligtet hertil. Advokatgruppen valgte blot at ignorere truslerne.

Luxembourg, der ser sig selv som en af EU's ”hovedstæder”, vidste godt, at det ikke holdt i længden, at man ikke havde fået etableringsdirektivet gennemført, så man vedtog i parlamentet, at udenlandske EU-advokater, der ville etablere sig i Luxembourg, skulle bestå en sprogprøve i luxembourgsk, fransk og tysk - en prøve som et stort antal ”indfødte” luxembourgske advokater ikke ville kunne bestå. Parlamentets andetkammer afviste loven som EU-stridig, men førstekammeret vedtog den alligevel efter nogle smårettelser.

Vi er nu i 2004, hvor Helene Müller Schwiering havde fået sin danske advokatbestalling. Jørgen Pedersen blev da, som ansvarlig for luxembourgkontoret, indkaldt til en sprogprøve for Barraux’s disciplinærråd - en prøve, som han ikke havde en jordisk chance for at bestå. Under fremmødet for disciplinærrådet bad Jørgen Pedersen om en udsættelse af prøven.

Udsættelsen benyttede Advokatgruppen til at tilmelde Helene til sprogprøven, som hun bestod på omkring to minutter. - ”Halvdelen af dem, der skulle eksaminere mig, kunne så godt som intet tysk”, siger Helene hovedrystende, mens hun kigger ud ad kontorets vinduer mod Place de Clairefontaine, en plads midt i regeringskvarteret og få skridt fra Storhertugens palads i Luxembourg by.

Luxembourg-kontoret blev derefter formelt overtaget af Helene, som fortsat driver det i eget navn. Efter et par år kunne hun uden sværdslag ”konvertere” til også at være ægte luxembourgsk advokat, Avocat à la Cour.

Selv om alt endte lykkeligt, besluttede Advokatgruppen og Helene, at staten Luxembourg ikke skulle slippe så let fra sine hundestreger. - ”Vi indklagede Luxembourg for EU-kommissionen for ikke at have implementeret etableringsdirektivet korrekt - og kommissionen fik Luxembourg dømt ved Den europæiske Domstol”, siger Helene.

Helenes primære arbejde er i dag rådgivning af finansielle selskaber og institutioner vedrørende investeringsstrukturer og rådgivning til privatpersoner om skattemæssige forhold. Hun rådgiver ikke blot i snæver forstand, men bistår også med etablering af de nødvendige selskaber, udarbejdelse af kontrakter, forhandlinger med myndigheder, indhentelse af tilladelser o.s.v.

”I mange af de store firmaer sidder der i en rådgivningssituation to specialister i selskabsret, to specialister i skatteret og måske en specialist i ansættelsesret. Det koster en bondegård, og mon ikke der falder lige så meget af i kommunikationen mellem dem alle sammen, som der vindes via deres mange snævre specialer?”, spørger Helene. ”I hvert fald skatteret og selskabsret bør man have i én rådgivers person, hvis det skal være godt”.

Helene anslår, at omkring 50 % af hendes klienter har en eller anden relation til Danmark, mens resten er fløjtende ligeglade med hendes danske baggrund. - ”Der er nogle tusinde fastboende danskere i Luxembourg; en del af dem har behov for rådgivning af danske advokater, og dem henviser jeg så til mine kolleger i Danmark. Jeg har kun ganske få ”ægte indfødte” luxembourgere blandt mine klienter, men selvfølgelig mange lokale selskaber og ikke mindst banker. Og i øvrigt også adskillige danske banker med afdelinger eller interesser her”.

”Desværre oplever jeg lige for øjeblikket, at en del danskere flytter herned efter råd fra deres revisor eller bank, som fortæller dem, at pensioner kan hæves skattefrit i Luxembourg. Det er ikke rigtigt, og det skaber nogle ulykkelige situationer, som jeg må prøve at hjælpe folk ud af så godt som muligt”, slutter Helene interviewet.

Privat bor Helene i Grevenmacher på Moselflodens luxembourgske bred sammen med sin tyske ægtefælle Frank, der varetager de administrative funktioner på Luxembourg-kontoret.

Til april 2011 starter en advokatfuldmægtig, Sabrina Prometti, på kontoret.

Helene og Frank i private rammer