Et advokatfirma med holdninger

Det er ikke sjovt for nogen, måske mindst af alt for advokater, at være vidne til, at lovgivningsprocessen bliver mere og mere useriøs – og at resultaterne bliver derefter.

Hvor tit hører man f.eks. ikke i morgenradioen en politiker, der netop er blevet vækket af en journalist, med grøde i stemmen udtale sig om en eller anden inferiør problemstilling, som pågældende aldrig før har hørt om? Søvndrukken forsøger politikeren at bevise sin effektivitet med løfter om at bebyrde ministeren med spørgsmål eller Folketinget med lovforslag.

Hvor ville det være velgørende bare en gang imellem at høre en politiker sige, at han ikke har forstand på emnet, at han vil undersøge det nærmere, inden han tager stilling, eller at han mener, at det er for useriøst at sætte alle hjulene i gang, fordi en hund igen har bidt en kat, og journalisten ikke kunne finde andet at forurene sendefladen med.

I politikernes selvopfattelse er deres handlemåde udtryk for effektivitet og handlekraft. I Advokatgruppens øjne er det oftest udtryk for manglende seriøsitet og for manglende evne til at modstå mediernes evige jagt på selv de nyheder, der aldrig burde være blevet det.

På samme måde med selve lovgivningsprocessen, når den starter hen på formiddagen samme dag: lovene skal helst fremsættes, ”behandles”, vedtages og træde i kraft så hurtigt, at hverken politikere eller embedsmænd når at tænke sig om eller har tid til at få det nødvendige praktiske apparat stablet på benene.

Derfor har vi en lov, som gør det ulovligt for håndværkere at køre rundt med værktøj og campister med bestik samtidig med at man lader lightere, tændstikker, kondomer, reb, fluegift og andre potentielle redskaber til uhyrlige forbrydelser passere. Derfor har vi et tinglysningssystem, der har været ude af kraft i halve og hele år med milliardtab og enorme gener til følge. Derfor har vi en selskabslov, der partout skulle træde i kraft inden alt var parat. Og sådan kunne man blive ved i det uendelige …

Det er sørgeligt, at den flok mennesker, der har gjort det til deres levevej at regulere andres adfærd, er så langt fra at følge den etik, som de taler så højt og gerne om, og som de mener skal gælde for alle vi andre.

Eller som en politiker engang sagde: Jo mindre folk ved om, hvordan love og pølser laves, jo bedre sover de om natten. Han hed Otto von Bismarck.

(Marts 2010)

Der spås dagligt i medierne, at krisen nu er på sit værste, at det nu er begyndt at vende, at bunden først nås om et eller to år o.s.v.

Profeterne skifter nødtvungent, men rutinemæssigt mening, så snart det viser sig, at jorden alligevel ikke gik under, eller at genopstandelsen på ny må udskydes.

Advokatgruppen er af den opfattelse, at noget af det eneste helt sikre er, at kriser kommer og kriser går, men at ingen kan sige med blot nogenlunde præcision hvornår. Op- og nedturene er på én gang en naturlig følge af og drivkraften i de økonomiske modeller, som vi lever under.

De fleste af os, ikke mindst den finansielle sektor, glemmer, specielt under længerevarende højkonjunkturer, at et dyk venter forude. Det kollektive hukommelsessvigt er der også garanti for, fra bølgetop til bølgetop.

Hvor er det dog forstemmende måned efter måned, år efter år at måtte lægge øjne og ører til en broget hærskare af ”eksperter”, der gætter forkert på stribe, indtil tilfældet tilsmiler en af dem. Lad os dog få fred!

Citat Jerry Seinfeld: ”Det er forbavsende, at mængden af nyheder om, hvad der hver dag sker i verden, altid passer nøjagtigt til avisens størrelse”
 

(April 2010)

Danmark har en Lov om forebyggede foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Loven så dagens lys i 1993 og blev til på baggrund af et EU-direktiv. Siden er reglerne blevet skærpet i 2002, 2006, 2008 og 2009.

Loven pålægger advokater en række forpligtigelser i forhold til vores klienter i et stort antal sager. F.eks. skal vi ved indledningen af et klientforhold (eller fortsættelsen af et mangeårigt bestående klientforhold) indhente og opbevare dokumentation for en række oplysninger – f.eks. klientens navn, adresse, cpr.nr. eller cvr.nr. Dokumentationen kan f.eks. være sygesikringskort, pas, førerbeviser og for selskabers vedkommende en udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Er klienten en virksomhed, skal ejer- og kontrolstrukturerne klarlægges og dokumenteres hele vejen bagud til det sidste led i ejerkæden.

Dette er en meget kort beskrivelse af et omfattende regelsæt.

Reglerne er til stor daglig gene for landets advokater og ikke mindst de 99,9% af landets borgere og virksomheder, der aldrig er i nærheden af noget, der bare ligner hvidvask eller terrorisme.

Advokatgruppen mener, at reglerne er udtryk for et amerikansk inspireret tankesæt uden ret meget jordforbindelse.

Som alle landets andre advokatfirmaer yder vi meget gerne vores beskedne aktive bidrag til kampen mod terrorisme og andre forbrydelser. Advokatnæser er i forvejen meget trænet i at opsnuse lidt af hvert, og man burde have brugt kræfterne på at skærpe denne sans yderligere, f.eks. ved løbende at synliggøre den måde, hvorpå terrorister, hvidvaskere og andre slyngler opererer. I stedet har man på bedste bureaukratiske vis valgt at sætte gang i en endeløs og lidet effektiv papirmølle, der pålægger os at bruge en masse unødvendige kræfter på at genere mangeårige, velkendte klienter frem for at sætte ind der, hvor behovet virkelig er.
 

(Maj 2010)

I antikkens Rom måtte plebejere kun lade sig repræsentere i retten af patriciere - medlemmer af Roms overklasse eller adel. Det udviklede sig til en profession af
ad vocati, som kejser Justinian I (527-565) gav tilladelse til at organisere sig i en slags laug. Dermed var grunden lagt til advokatstandens privilegier - og siden er der ikke sket så meget.

Advokatstanden har som så mange andre erhverv levet en beskyttet tilværelse uden de store hensyn til, hvordan verden i øvrigt udviklede sig. Det er heldigvis slut. Advokatgruppen er varm fortaler for, at markedskræfterne som udgangspunkt skal have lov til at spille frit, og at alle unødvendige hegn, der omgiver advokatstanden, skal falde.

Men alle barrierer er ikke kunstige. Brydes alt ukritisk ned, går det ud over demokrati og retssikkerhed.

Bedemænd og andre vinkelskrivere er i færd med at liste sig forbi et højlydt snorkende Forbrugerråd, pressen, fagforeningerne og mange andre søvnige vagthunde. Et Forbrugerråd, der som flertallet af landets politikere er mere fokuseret på at beskære advokatregninger med nogle få hundrede kroner end på at sikre kompetence, uvildighed, fortrolighed og tilgængelighed i den juridiske rådgivning.

Juridisk rådgivning hører ikke hjemme i kapellet, byggemarkedet eller boligbutikken.

Reformbølgen – kommuner, amtskommuner, politikredse, retskredse, tinglysning o.s.v. - vil i løbet af ganske få år tage livet af mange advokatfirmaer i den skæve del af Danmark, og en ophævelse af vinkelskriverreglerne vil tynde yderligere ud i rækkerne.

Lad det være en trøst i de geografiske, sociale og andre yderområder, at bedemændene snart vil kunne supplere salmesangen med et par vel- (eller tilfældigt?) valgte citater fra Karnovs Lovsamling.
 

(April 2006)

På siden Inspiration finder du et stort antal citater, bevingede ord, ordsprog, ordspil ...

Tag dem for hvad de er.

Tilsammen fortæller de også lidt om vores måde at anskue verden på.

De af os, der flyver jævnligt, har adskillige gange set 80-årige Jens fra Ringkøbing blive beordret til at tage sko og bælte af i lufthavnskontrollen. Vi har set 15-årige Sofie vinke farvel med tårer i øjnene til en lille flaske parfume, hun havde med i håndbagagen. Og vi har prøvet at få en computertaske fuld af elektronik endevendt i kontrollen i én lufthavn for derefter helt uantastet at gå igennem kontrollen i den næste lufthavn med samme taske.

Hvorfor belemrer man med enorme omkostninger til følge så mange åbenlyst harmløse mennesker over en kam med sikkerhedsforanstaltninger, som helt åbenlyst er meget mangelfulde, når der findes teknologi og profileringsværktøjer, som med stor sikkerhed kan udpege de ganske få personer, der tilhører gruppen af mulige terrorister?

Det er der to forklaringer på.

Den første er, at resten af verden gang på gang mere eller mindre automatisk kaster sig på maven for hysteriske krav fra USA, der skal virke effektive, men sjældent er det. Alle spiller med.

Den anden er, at man ikke vil diskriminere visse persongrupper, selvom disse grupper generelt mangler viljen til effektivt at udskille de medlemmer af gruppen, som kaster mistanke over den. Virkningen er, at man i stedet de facto diskriminerer den helt store gruppe, som i langt højere grad har viljen og evnen til selvrenselse og som derfor ikke i slet samme grad giver anledning til mistanke.

Når hensynet til lighed kammer over, starter uligheden for alvor. Og ikke nok med det: de gode hensigter drukner i ineffektivitet.

Det er for dumt.

(Januar 2011)

Der er ingen grænser for, til hvilke nævn og andre klageinstanser danske borgere efterhånden kan klage deres nød over alverdens ting.

Og det gør de/vi.

Danmark er blevet en nation af klynkende og klagende curlingbørn i alle aldre, der er blevet vænnet til, at man, hvis noget ikke passer en - rimeligt eller urimeligt - blot kan banke en kort, uforskammet e-mail af sted, hvorefter man forventer, at regningen ikke skal betales.

Det er ikke det værste. Det værste er, at hele det store tunge apparat faktisk alvorsfuldt sætter sig i gang, uanset hvor grundløs og uforskammet en klage er.

Ikke alene koster det samfundet og landets virksomheder store ressourcer. Nok så slemt lader vi - også på dette punkt - den laveste fællesordner sætte dagsordnen. Det har sin pris.

(Juni 2010)
 

Som dansk lønmodtager er man generelt godt beskyttet – og det går vi stærkt ind for, at man skal være. Vi går også ind for, at det skal blive endnu bedre på en række områder.

Men lønmodtageres vilkår er afhængige af, at virksomhederne har rimelige forhold. Velfærden bygger i sidste ende på loyalitet mod systemet og på solidarisk adfærd. Misbruger for mange systemet for groft, går det ud over alle – og mest over dem, der har mest behov.

Advokatgruppen konstaterer med lige dele undren og medfølelse, at flere og flere ellers normalt sunde og raske medarbejdere i tiden mellem opsigelse og fratræden rammes af så alvorlig akut sygdom, at de ikke er i stand til at møde på arbejde under resten af ansættelsen. Ugers fremtidig sygdom dokumenteres ved et lægeligt kryds til kr. 340 på en formular, der typisk udfærdiges på grundlag af flere minutters grundig telefonisk undersøgelse.

Advokatgruppen mener, at samfundets, herunder erhvervslivets, støtte til bl.a. syge skal reserveres dem, der virkelig har behov, og at de til gengæld skal have mere end de får i dag. Den ekstra hjælp kan man passende tage fra dem, der snylter på systemet.

(Marts 2006)

Så du ved, hvem du har med at gøre, og så vi har noget at tale om.

Vi har holdninger. Det er der også andre advokatfirmaer, der har.

Men vi vil gerne fra tid til anden lufte vores i det offentlige rum. Specielt de synspunkter og holdninger, som har det svært i en verden af politisk korrekthed, ligegyldighed og konfrontations-forskrækkelse.

Det synes vi er en helt naturlig og nødvendig del af det at være advokater. Det at være forpligtet i forhold til demokrati, samfund, frihedsrettigheder, retfærd ...

E-mailens velsignelser overgås kun af dens forbandelser.

Som brugere gør vi livet surt for hinanden i større eller mindre grad, således at vi kommer til at anvende unødvendig tid på unødvendigt indhold på unødvendige tidspunkter.

Meget af grunden hertil ligger i, at e-mail ikke har sit udspring i forretningsverdenen, men i chatfora og som kommunikationsmiddel i privatlivet mellem overvejende unge brugere. Det, der forekommer naturligt eller ligegyldigt i denne verden, er måske det modsatte, når man bruger e-mail i forretningssammenhæng.

Hvorfor har ingen taget initiativ til en Code of conduct for brug af e-mail i erhvervssammenhæng?

Her er i tilfældig orden Advokatgruppens bud på nogle få af de regler, man burde følge:

• I den engelsksprogede verden har man i århundrede haft een tradition for brug af ordet ”Dear”. I Danmark har vi en anden, men lige så langvarig for brug af ordet ”Kære”. Hvis man i indledningen til dansk forretningsemail absolut skal tiltale en forretningsforbindelse, som man e-mailer med for første gang, med ordet ”Kære”, hvilket adjektiv er så stærkt nok i forhold til konen/manden, kæresten, børnene, forældrene, søskende eller tætte venner? Og hvis det skal bruges i en e-mail, som man høvler af sted over internettet, hvorfor så ikke også i et gennemtænkt, postvæsensforsinket brev?

Derfor: lad vær med at devaluere ordet ”Kære”.

• ”Hej” er et ord, som man i nyere danmarkshistorie har brugt, når man hilser på eller siger farvel til andre.

Derfor: det giver ringe mening at starte 10 daglige mails til kollegaen i nabokontoret med et ”Hej Jens Åge” Man siger næppe heller ”Hej Jens Åge” de 20 gange om dagen, man møder ham på gangen. Hvis du absolut vil bruge hilsenen ”Hej” i e-mails, så reservér den til dem, du ikke er i stadig kontakt med. Det samme gælder intetsigende, inflationsramte afslutninger som ”Ha’ en go dag”.

• Dit e-mail program har sikkert en knap, der hedder ”Svar alle”, ligesom det ved et tryk på en knap kan sende en enkelt e-mail til grupper af sages- og værgeløse modtagere. Måske burde disse knapper forsynes med en 10 sekunders time out-funktion kombineret med skærmteksten ”Er du helt sikker på, at du vil genere dine medmennesker i flok?”. En meget betragtelig del af de gruppe-mails, der sendes, burde ret beset kun være sendt til en eller nogle få modtagere.

Derfor: gør det til en undtagelse, at du sender gruppemails, således at du begrænser risikoen for at udstille manglende omtanke.

• Der er det smarte ved e-mails, at de kan sendes og modtages døgnet og året rundt. Email- programmerne har imidlertid tillige den smarte, men for de fleste tilsyneladende ukendte, funktion, at man kan vælge at lade være. Mange sender forretningsmails om aftenen og i weekender. Nogle gange er der tale om e-mails, som modtageren meget gerne vil have så hurtigt som muligt, også om aftenen eller i weekenden, men oftere er der nok tale om kommunikation, som modtageren hellere vil have mandag morgen end midt i kirketiden, eller hvor modtageren ikke synes, at det er sjovt at modtage en tanketung e-mail på sengekanten.

Derfor: dit e-mailprogram har en knap, der hedder ”Udskyd levering”. Brug den.
 

Søg på Google på ”regeringen” kombineret med ”kvalitet”, og hittene vil ingen ende tage. Erstat ”regeringen” med ”Folketinget” og du er ikke længere i tvivl om, at ”kvalitet” er buzz-ord på Christiansborg.

I juni 1997 efterlyste Advokatrådet i et debatoplæg ”kvalitet i lovtilblivelsen”. Efterlysningen gav ikke noget resultat. Advokatgruppen vil derfor gerne gentage den.

Lovforslag fremsættes i huj og hast med udgangspunkt i tilfældige journalisters tilfældige døgnflueskriverier.

De sjaskes igennem uden forsvarlig konsultation af eksperter og berørte.

Der lovgives om agurkers krumning, snørebånds længde og erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind og skindprodukter fra hunde og katte uden tanke for, at regler kan være en større ulykke end manglen på regler.

Advokatgruppen konstaterer, at ”kvalitet” er et begreb, som landets politikere ikke i almindelighed overfører på eget arbejde, men benytter flittigt i forhold til alle andre.
 
(Maj 2006)

Intet er som det var. Grænserne mellem ung og voksen er for længst udvisket: 12-årige gør i dag ting, som 20-årige ville have rødmet over for 30 år siden, og 40-årige forsøger at klemme sig inde i toppe og cykelshorts fabrikeret til teenagere.

Grænsen mellem voksen og gammel står for fald, men de færreste har opdaget det.

Ydergenerationerne som begreb søger mod midten og ”ung” og ”gammel” forsvinder. I begrebs- og den øvrige forvirring forsøger de voksne unge sig med fjumreår. Det samme gør de voksne ældre i stigende grad: fra først i 60’erne fjumrer man rundt på golfbanerne, i Tyrkiet og i andre sandkasser på trods af glimrende helbred og eksplosivt stigende gennemsnitslevealder.

Hvad vil du med dit liv? Er det klogt at betale tiende til pensionsselskaberne, som må ligne et pandekagehus for skatteheksen?

Der er jo bl.a. en vis sandsynlighed for, at du dør inden pensionsalderen, og så får du ikke meget for den femøre.

Med små ungdomsårgange, om hvis erhvervsforudsætninger man kan mene meget, i sigte, vil folketinget gøre sit til at holde dig på arbejdsmarkedet uanset, hvad du selv vil, men du er vel i øvrigt ikke interesseret i at miste indtægt og socialt netværk med mange aktive år tilbage på kontoen? Er du træt af eller i dit job, skulle du måske finde dig et andet i stedet for at trække stikket ud …

(Juni 2006)